Børn og hunde

Hvad enten du har hund og nu venter familieforøgelse, eller i forvejen har børn og nu gerne vil have en hund, så er det ofte et af de spørgsmål jeg bliver stillet. Hvordan klare vi det? og er det en god ide? Og er der noget vi skal være opmærksom på?

Det er min erfaring at uanset hvilken rækkefølge man vælger, så er det at have hund, til stor gavn for de fleste børn, som i langt de fleste tilfælde (afhængig af alderen) syntes, at en hund er en dejlig oplevelse, fordi barnet oplever at få en ”legekammerat” som er blød og kær.

En hvalp er en blød og kære skabning.

Naturligvis skal man tænke sig godt om og under alle omstændigheder skal man gøre sig klart at en hund, næsten uanset alder kræver tid, tålmodighed, opmærksomhed, pasning, pleje og træning samt ikke mindst ekstra tid og overskud til integrering i familien, så den kan indgå i din families daglige rutiner uden problemer. Det er, især vigtigt for hunden og for familien, at familien er enig om at skal have hund og hvilke regler der gælder når hunden kommer ind i hjemmet.

Børn skal lære hvordan man behandler hunden.

Eksempelvis;
hvem og hvornår skal man gå med hunden?
Må den ligge i møblerne?
Må den komme i alle rum?
Hvor skal den passes når vi er på ferie?
Hvor er der plads til at hunden kan få sin EGEN plads, og trække sig tilbage, fra larmende og støjende børn? (Og husk at hunden ikke nødvendigvis, syntes at den plads I har udvalgt, er den optimale) Og ikke at forglemme, er det meget vigtigt at gøre sig klart og bruge tid på at vise både børn og hund en grænse for god opførsel i det daglig.

hund og barn i sengen er en smagssag.

For mit vedkommende er al opførsel betinget af den aktuelle situation, og som hundeejer vil jeg aldrig tillade at hund og børn er sammen uden voksen opsyn, hverken inde eller ude. En ganske uskyldig ”fangeleg” mellem flere børn kan anspore hunde til uden onde hensigter at vil jage, og måske snappe efter børnene for at nå dem. En uskyldig og sjov leg, kan i sådanne tilfælde udvikle sig til bid eller fald, hvor børn efterfølgende kan fortælle, at hunden blev ond og sprang på dem.

Børn og hunden kan komme til at nyde hinandens selskab.

En hvalp:



Hvis I vælger en hvalp, er det vigtigt at vide at den bedste periode til at skabe kontakt mellem børn og hvalpen er, før hvalpen er 3-4 mdr. gammel. 

Før 3-4 mdr. alderen vil hvalpen opleve børn som en naturlig del af sin hverdag. Det bedste ville være om hvalpen, fra opdrætter tiden har været vant til børn, det gør nemlig dit arbejde med tilvænning til børn, noget nemmere.

Vælger du derimod at få en hvalp der er ældre end 3-4 mdr. alderen, er det vigtigt at gøre sig klart at en tilvænning til børn, vil kræve tid, forståelse og en stor indsats fra såvel de voksne, men også hund og børn imellem.

:-)

Uanset alderen på din hvalp, så er børn set med hundens øjne, nogle sære skabninger, som larmer, råber højt, bevæger sig hurtigt og pludseligt og i det hele taget udviser en for hunden særdeles uforudsigelig adfærd.

Børn har det med at stirre på det de vil hen til, de vil gerne røre, kramme, nusse og leget vildt. Denne barneadfærd, som for os voksne er helt normal, er ganske uforståelig for hunden og den opfatter børnenes bevægelser og høje lyde som meget modstridende og særdeles uforståelige signaler, som i overvejende grad for hunden kan forstås som forsøg på angreb.

En hund kan ikke lide at blive krammet og måske bide den når den bliver større.

Det er derfor vigtigt at I som voksen, vænner en ung hvalp til at blive undersøgt og rørt i og omkring munden, øre, hale og poter, samt på maven. Den skal også vænnes til, at man kommer hen til foderskålen, mens den spiser. (evt. ved at bytte med noget andet godt mad, eller ligge noget andet velsmagende i skålen)

Hvalpen skal også vænnes til at man kan røre den, mens den ligger i sin kurv. (Husk at børnene også skal vide, at hvis hunden ligger i sin kurv, så er det et fredet område, hvor hunden kan trække sig væk, efter behov og ikke skal forstyrres.)

Her er der plads nok, men en hunde kurv er ikke til børn. Hunden har behov for et sted, den kan være i fred.

Det er også nødvendigt at nævne, at uanset hvor sød en hvalp ser ud, så kan den uden onde hensigter, nemt komme til at skade et barn med sine skarpe hvalpe tænder og spidse hvalpe kløer. En hvalp vil som det mest naturlige i verden tillade sig at springe op af børn, som så risikere at falde og slå sig. En hvalp er meget livlig, og kan nemt smutte fra et par barnehænder/arme der forsøger at løfte den lille ny skabning, som så kan slå sig voldsomt og oven i købet kan give et minde om, at mødet med netop dette barn er noget ubehageligt.

Hvalpe hygge.

Derfor er det mit råd, at møderne og tilvænningen mellem barn og hvalp altid bør ske sammen med en voksen, for at optimere et godt resultat, til gensidig glæder fremover.

Det er ikke nogen hemmelighed at en hvalp kræver tid, tålmodighed og megen træning.  For at blive en veltilpasse og social integreret hund, skal den nemlig tilvænnes nye miljøer, ting og mennesker. Hvis familien tilmed er beriget med en lille ny baby, som også tager meget af ens tid og omsorg, så er det måske værd at overveje om der er overskud nok til det hele.

I takt med at den nuttede og bløde hvalp bliver større, begynder den også at bide i fingre og bukseben, eller endda møblerne eller stjæle børnenes legetøj, som den måske bider i stykker.

En baby kræver meget tid, det samme gør en lille ny hvalp.

Et godt råd er at tilmelde jer et hvalpekursus i jeres lokale hundeforening, det er sjovt og lærerigt – men især er det dyrebar indlæring for din lille ny hvalp, at være sammen med andre hvalpe og få lov til at lege.

Hvalpe lære meget af hianden.

En voksen Hund:



Foretrækker I derimod en voksen hund frem for en hvalp, er det vigtig at undersøge om hunden er vant til børn, og under alle omstændigheder være opmærksom på at tilvænningen mellem børn og hund kommer til at kræve tid, tid og atter tid, og integrationen til den nye kultur i jeres hjem, kan strække sig over lang tid.

Derfor er det naturligvis vigtigt, at få aftalt faste regler for hvordan I skal have hund og ellers få indarbejdet og øvet de samme rutiner som i ovenstående afsnit under hvalp.

 

Børn og ældre hunde skal vænne sig til hinanden.

Det er også værd at gøre opmærksom på, at det kan være svært at tilvænne en voksen hund til en ny kultur med børn, hvis den aldrig har været vant til børn. Endnu værre kan det gå, hvis hunden tidligere har været udsat for uheldige oplevelser med børn, som har sat sig så traumatisk dybt i hunden, at den reagere med vrede eller angst, sammen med børn. Er det tilfældet, vil jeg fraråde, at I køber hunden.

 

Hvis hunden er vant til børn, er det oftest nemmere at integrere en voksen hund i de nye daglige rutiner i hjemmet. Alligevel er det en god ide at bruge tid og opmærksomhed, på at hjælpe den nye hund til rette. Yderlig er det vigtigt at du som voksen får lært hunden at kende og være opmærksom på hvor grænsen mellem barn og hund er så der ikke sker uheldige hændelser.

Fornuftig leg mellem børn og hunde er til gensidig glæde.

En lille hund eller en stor hund?:


Ofte er spørgsmålet, om det skal være en stor eller lille hund? en smagssag og afhængig af hvad hunden evt. skal bruges til. Men naturligvis kan en stor hund med sin vægt og fysiske kræfter gøre mere skade, end en lille hund.
Omvendt skal man også tænke på at de helt små racer som sælges i dag, meget nemt kan komme til skade hvis et barn falder eller lægger sig over hunden.

Uanset om valget falder på en stor eller lille hund, så er det vigtigt at huske at angste og usikre hunde har tilbøjelighed til at snappe eller bide fra sig, for at beskytte sig selv.

En lille eller stor hund...

Vi har hund og skal nu have baby.



Jeg møder ofte spørgsmålet:
Hvad gør vi når vi har en hund og nu kommer hjem med vores baby?
Det er meget forskelligt hvordan vores ”gamle” hund reagere på at vi har en lille ny baby med hjem.  Hunde er som mennesker meget forskellige og reagere forskelligt på de situationer de udsættes for.

Heldigvis har jeg ikke kendskab til ulykker hvor hunden bider babyen.

Grundlæggende er det bedst at starte forberedelserne inden barnet bringes hjem:



·          Det er eksempelvis en rigtig god ide at begynde at vænne hunde til at sidde ved siden af på gulvet, mens man er gravid, så den har lært det inden den lille ny kommer til verden og skal sidde på skødet.

·         Hunden skal også vænnes til at den ikke behøver at være centrum hele tiden. Derfor er det vigtigt at overveje nye rutiner.  Skal hunden eksempelvis nu vænnes til at ligge på gulvet eller i sin kurv og ikke længere i sofaen eller sengen, så er tiden inde til at starte tilvænningen inden barnet kommer hjem.

·         Det er måske også rart at barneværelset er hunde frit område, så hundehår i værelset minimeres og legetøjet kan være i fred.

·         Hvordan skal gåturene være fremover? går hunden foran eller ved siden af? og kan den gå ved siden af en barnevogn / klapvogn?

·         Inden barnet kommer hjem, er det en god ide at forberede hunden på barnets duft ved at tage nogle brugte bleer med hjem fra hospitalet. Evt. et lille tæppe som både mor og barn har brugt og evt. noget at babyens brugte tøj. Lad endelig hunden snuse alt det den vil, så den vænner sig til duften for familieforøgelsen bringes hjem.

Når babyen kommer hjem:



·          Det er meget forskelligt hvordan hunden vil reagere. Nogen hunde vil snuse og være nysgerrig med det samme, og måske buse for hårdt på. Andre vil være mere tilbageholdne og usikre på alt det nye der sker og igen andre hunde vil føle at de blive tilsidesat og kan finde på at spille fornærmet i dage eller uger. Så er der de hunde der fra dag et, bare syntes at en lille ny baby er det bedste i verden og indtager rollen som familiehund med den største værdighed og ansvarlighed.

·         Uanset hvilken rolle jeres hund vælger, så er det en god ide at lade hunde snuse til og evt. slikke den lille ny. Hunden skal også lære at den skal ligge ved siden af og ikke ovenpå barnet.

·         Det er i det hele taget vigtigt at sørge for at hunden oplever det som positivt, at der er kommet en lille ny i hjemmet.

·         Hvis I, i stedet vælger at lave en masse forbuds betingelser, hvor hunden bliver lukket ude fra samværet med familien pga. barnet. Så er der risiko for at hunden opfatter barnet som noget fælt, fordi I som forældre reagere med angst hver gang hunde er i nærheden af barnet. Sådanne reaktioner kan betyde at hunden forbinder barnet med noget dårligt og i værste tilfælde fremover ikke kan lide børn.

·         Husk at der skal være plads til ”hundetid” og ”babytid” Hunden må naturligvis ikke snydes for sine gåture, træning, samt leg, på den måde vil det også være nemmere for den at acceptere når det er babytid.

Når barnet begynder at kravle:




Modsat baby tiden, hvor det er hunden der frit kan vælge at gå hende og snus til den lille, er kravletiden en stor udfordring for forældre og hund. Barnets måde at kravle på, er ofte med lidt stive bevægelser og med stirrende øjne mod det mål de har udvalgt. Og er det hunde de har udvalgt sig, er det nødvendigt at forstå, at den måde babyen kravler på og det stirrende blik, på hundesprog er et truende signal. Bliver hunden yderlig trængt op i en krog, hvor den ikke ser sig i stand til at komme væk fra, kan det være at den advare vise tænder eller knurre, for at sige ”du truer mig, det bryder jeg mig ikke om” 

Naturligvis aflæser barnet ikke hundens advarsler, og fortsætter sin kravlen og begynder at rykke hunden i øre, hale eller måske prikker den i øjnene. En venlig hund vil tålmodigt flytte sig gentagende gange, en anden hund vil marker ved at puffe hårdt til barnet eller lukke munden om hånden for at få barnet til at stoppe sin adfærd. Resultatet kan blive at barnet bliver forskrækket og river hånden / armen til sig og river sig derved på hundens tænder. En hund som er knap så tolerant, vil måske vælge at snappe første gang, for at få barnet på afstand.

Som voksne er vi derfor nød til at lære barnet, at det ikke må genere hunden ved at rive den i øre eller hale og heller ikke må stikke fingrene ind i øjnene på den.

For de hunde der er plaget af smerter af en eller anden art, pga. sygdom, i form af ømme øre, gigt smerte osv. Er det især vigtigt at lære børn at man skal lade hunden være i fred.

Fremmede hunde.



Når vores egen hund i hjemmet har vænnet sig til at der er et barn i huset, og forholdet mellem barn og hund er på plads, er det en sand fornøjelse at se hvor meget glæde de kan have af hinanden.

Men de regler der gælder i hjemmet, er ikke gælden for fremmede hunde og det skal vi fortælle vores børn. En fremmed hund vil aldrig finde sig i de samme ting som vores barn er vant til at gøre ved sin egen hund. Og vi kan aldrig vide hvor den fremmed hunds grænse går. Måske er den slet ikke vant til børn.

En hund der står i snor, uanset om det er privat eller ude i byen har ingen mulighed for at flygte hvis man går hen til den, og kan i sådanne situationer finde på at bide hvis den bliver usikker.  Så børn bør aldrig have lov til at gå hen til en fremmed hund. Under alle omstændigheder skal man spørge ejeren om det er okay at hilse på hunden. (Husk, en hund bryder sig ikke om at man bukker sig over den og klapper den på hovedet.) På hundesprog er det et dominerende signal og betyder at ”jeg bestemmer over dig” Derfor skal man altid hilse på en fremmed hund ved at gå roligt ned på huk og nusse den på siden af hovedet ved øret, eller under hagen.

Barnets alder:



Så længe barnet er baby og endnu ikke bevæger sig så meget er situationen mellem hund og barn til at overskue. Sværere bliver det når barnet begynder at kravle, som nævnt i ovenstående afsnit. Især er små børns naturlige adfærd, at gå meget tæt på de ting de gerne vil undersøge og er det en hund så opleves det ganske ubehageligt for hunden, når et lille barn er i færd med at undersøge øre, snude, øjne eller poter ved at komme helt tæt på.

Den helt store udfordring får vi voksne når barnet er begyndt at gå og til det er omkring 9 - 10 års alderen.

Det er min erfaring at de fleste skader mellem hund og børn sker når barnet er i alderen fra 3/4 års alderen og op til de er 9/10 år.

Når børn begynder at gå, er det med stive bevægelser og stirren blik og det går noget hurtigere end da de kravlede. Ydermere holder vi som ansvarlige voksne, øje med barn og hund, men nu hvor det går lidt hurtigere, skal der ikke megen uopmærksomhed til, før barnet har flyttet sig fra den ene ende af rummet til den anden, nemlig der hvor hunden ligger. Er barnet lige blevet fortroligt med det at gå eller øver sig, bruger de ofte hunden til at rykke sig op med, og det foregår naturligvis ved hjælp af det barnet først kan gribe fat i, nemlig en hale, et øre eller en tot hår, som påfører hunden en ubehagelig smerte.  Barnet kan også komme til at snuble og falde hen over hunden.  I denne periode er det gavnligt at hunden har lært hvor den kan gå hen for at få fred (kurv eller et rum) og at barnet bliver opdraget til ikke at må forstyrre hunden, når den opholder sig der.

Når barnet først er blevet fortroligt med at gå, begynder det igen at gå endnu stærkere. Ofte ser vi børnene i leg, løbe fra det ene sted til det andet – de er måske også i takt med deres fysiske frihed begyndt at råbe og larme lidt mere og komme med høje udbrud. På mine hjemmebesøg, ser jeg ofte konflikter mellem børn og hunde i denne periode.

Børnene løber rundt og leger højlydt, og når de så på farten løber forbi den hvilende og intetanende hund, giver de et hurtigt hop efterfulgt af et brøl ned over hunden, enten med BØØØØØH, eller HEEEEEEJ, eller PRUUUUUUT. Resultater bliver at hunden bliver usikker og forskrækket og aldrig rigtig ved hvornår den igen udsættes for et pludseligt ”overfald”, så nu ligger den på vagt, og knurre eller viser tænder, uanset hvornår barnet nærmere sig. Barnet skal lære at en sådan adfærd ikke er acceptabel. Er skaden sket, kan det være en god ide at den voksne hjælper barn og hund til at genvinde tilliden gennem hundeøvelser, give pote, rulle, sidde, dæk osv. med godbidder som belønning og i en periode lader barnet give hunden en godbid, eller en bold, når hunden passeres fremover.

I takt med at barnet vokser, bliver legekammerater også en del af hverdagen, og endnu en udfordring lure, når legekammeraterne komme med hjem på besøg. Pludselig er hjemmet forvandlet til et inferno af legende børn, som alle har deres egen måde at løbe og larme på og ikke mindst at bevæge sig på og nu skal vi pludselig holde øje med mange flere børn.

Mit råd er at lade hunden snuse til børnene når de kommer ind, hvis den vil og tale roligt til hunden og lade børnene give hunden en godbid, så mødet mellem hund og barn bliver en positiv oplevelse. 

Samtidig skal børnene vide at hunden skal have lov til at være i fred,  og omvendt, hunden skal vide at den skal lade børnene i fred. Eksempelvis er Børneværelset hundefrit område.

Mange børn vil gerne lege med bolde i haven og rigtig mange hunde er super glade for at lege med bolde. Igen en leg, som kan udvikle sig til en uheldig hændelse hvis børn og hund jagter bolden på samme tid, eller hvis hunden ikke ønsker at slippe den bold den møjsommeligt har fået fat på.

Hvis hunden skal være med, så find en leg hvor hunde kan søge efter ting, personer, godbidder, eller igen lave nogle øvelser, med at sidde, lægge, rulle eller give pote. (Naturligvis under dygtig vejledning fra en voksen.) Så har hunden til at starte med, været med i legen med børnene og kan efterfølgende gå hen og lægge sig.

Det er også værd at nævne, at der er børn der er meget bange for hunde, og så skal man acceptere det og roligt aflede hunden og bede den om at lægge sig i sin kurv.

Forståelse af hundens sprog / signaler:


Hund og barn har mange modsatrettet signaler, og for at opnå det optimale venskab syntes jeg det er en rigtig god ide at lære barnet at forstå og respektere hundens signaler, som hunden sender når den har brug for fred, eller ikke ønsker kontakt.

Især har børn op til 8 års alderen svært ved at forstå hundens signaler, og kikker oftest på hundens hoved og ansigtsudtryk og tillokkes især af hundens brune øjne. En hund viser ikke sit humør udelukkende ved ansigtsudtrykket, men med hele kroppen og derfor bliver det for kompliceret for børn at kende forskel mellem en glad og en bange hund.

(Hundens kropssprog er kombineret af flere signaler på en gang og det bliver for vanskeligt at forklare alle signaler i detaljer her på siden – se derfor mere om hunden kropssprog under en af de andre faner)

Derfor er det først og fremmest vigtigt at man lære et barn hvilke signaler de skal være opmærksom på når man er på vej hen til hunden som viser at barnet skal lade hunden være i fred fordi den har brug for ro.  

·          Hunden kikker væk, ved at dreje hovedet ud til siden, når man nærmere sig. (Føler sig usikker og utryg og beder dig om at stoppe)

·         Hunden kniber øjnene sammen. (Hunden føler sig ydmyg og underlegen)

·         Hunden gaber eller slikker sig om snuden. (den er venlig og vil undgå konflikt, men vil helst være i fred.)

·         Smasker.

·         Lav hoved- eller kropsholdning (For at fortælle at den ikke har lyst til at snakke lige nu og måske er utryg)

·         Hunden ”fryser” fast i en bestemt kropsposition. (lav krop- og hovedholdning)

·         Hunden har tilbagelagte eller tilbagetrukket øre og lange mundvige. (Den finder sig i situationen, men syntes ikke det er sjovt)

·         Halen mellem benene. (Hunden er bange og utilpas og føler sig truet, kommer du nærmere kan den finde på at bide)

·         Store stirren øjne og fast øjenkontakt. (Hunden oplever at den er overlegen og har styr på situationen)

Lav hoved- eller kropsholdning, betyder at hunden er utryg og ikke har lyst til at snakke lige nu.

Som voksne og ansvarlige bør vi undgå konflikter ved at tænke på følgende råd:



·          Lad aldrig hunde og børn under 10 år være sammen uden opsyn fra en voksen.

·         Hunde og børns behov for afstand eller fred bør altid respekteres.

·         Hold øje med dine børns behandling af hunden. Børn bør aldrig opdrage en hund, da der er risiko for uhensigtsmæssig fejlindlæring, som det kan være svært at rette op på igen.

·         Alligevel skal børn lære, at hunden skal opføres sig ordentligt. Hvis barnet er gammel nok til at forstå det, kan du vise dem hvordan de skal rette på en fejl, hvis hunden gør noget forkert.

·         Lær gæster at omgås netop din hund på en positiv måde. Enten ved at give den en godbid, mens den sidder ned når man kommer ind af døren. Eller ved ikke at hilse på hunden, før den kommer og hilser af sig selv. Eller igen afvente at hunden får lov til at rejser sig fra sin kurv, når alle gæster er kommet ind og har fået overtøjet af.

·         En hund der er bundet, bør aldrig være uden opsyn. (du ved ikke hvem der går forbi hunden, og hvad de foretager sig)

·         Hunde har behov for et fristed, hvor den med sikkerhed kan trække sig tilbage uden at føle sig isoleret.

·         Som voksen er du dit barns rollemodel. Dit barn vil som det mest naturlige i verden og uden at betænke sig gøre det samme som dig, uanset hvad du gør. Husk på det er ikke hvad du siger, men hvad du gør, barnet tager til sig. Derfor er det vigtigt at du viser den rigtig måde at være sammen med hunden på, så du lære hvordan dit barn skal gøre det, når du er ude af syne. 

·         Du er tovholderen for at give dine børn gode vaner i omgange med hunde og andre dyr.  Hvis du mister besindelse og slår, straffer eller på anden vis truer hunden, så vil dit barn gøre det samme når du evt. ikke er der og du har derved øget risikoen for at hunden bider dit barn.

Børn skal lære at behandle hunden med respekt.

Huskeråd som en hjælp til at undgå konflikter mellem hunde og børn.



·          Hvis hunden har taget barnets legetøj, så er det en god ide at bede en voksen om hjælp, frem for at barnet selv forsøger at vriste det fra hunden.

·         Hold aldrig fast i en hund, slip den hvis den vil væk.

·         En hund bryder sig ikke om at blive krammet.

·         Når man møder en hund, skal man afvente og lade hunden komme til dig og lade den snuse, gør den ikke det, skal man lade den være i fred.

·         Gå aldrig hen til en hund der står bundet.

·         Spørg altid en voksen om lov, før du forsøger at tage kontakt til en fremmed hund.

·         Forsøg aldrig at løfte en hund op. Du kan tabe den og den kan komme til skade, eller den kan finde på at bide dig.

·         Rør aldrig en hund der ligger og sover.

·         Du skal aldrig gå hen til en hund der er i færd med at tygge i sit kødben eller spise sin mad.

 

Det er de voksnes ansvar at lære børn og hunde hvor grænsen går.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.03 | 10:53

Tak tak tak! Jeg var sku ved at opgive lidt... Hun humper mig og kradser på mine ben så jeg har blå mærker på begge lægge. TAAAAK!!! <3

...
24.11 | 11:53

tak for de gode informationer; især den med "tiggeri" ved spisebordet.

...
16.11 | 20:20

Hej Christian. jeg syntes ikke man skal lukke sin hund ind i et bur, når den er alene hjemme. Men den skal have mulighed for at gå ind i buret som en tryg hule.

...
13.11 | 16:00

Hvor længe kan man tillade sig, at lade sin hund være i et bur, imens man selv er væk hjemmefra. Efter træningen selvfølgelig.
- Christian

...
Du kan lide denne side