Over for børn

Aggressivitet over for børn
En sådan aggressivitet beror almindeligvis på angst. Børn kan te sig anderledes end voksne, og somme tider er de vældig skræmmende set fra hvalpens eller den voksne hunds synsvinkel.

God socialiseringstræning sammen med børn i forskellige aldre er den bedste måde at forebygge problemer på.

Det er vigtigt at hunden så tidligt så muligt kan vænne sig til børn i alle alder og naturligvis, under kyndig vejledning fra de voksne.

Du bør aldrig acceptere, at hunden optræder truende over for eller snapper efter børn i familien – også selvom det er børnenes egen skyld, eller det kun sker en gang imellem.

Du skal omgående søge hjælp til at få løst problemet, hvis hunden opfører sig på denne måde.

Vær opmærksom på at det ikke er alle hunde der er begejstret for at blive krammet.

Både børnenes adfærd over for hunden og hundens adfærd over for børnene bør ændres. Du skal tænke på, at børn er særligt udsatte.

Hvis hunden bider, er ansigtet udsat, da børn ofte er i hovedhøjde med hunden. Lad aldrig hunden være sammen med børn, uden at de er under opsyn.

Børn i alderen fra 1 til 10 år har yderst sjældent en for hunden forudsigelig adfærd. De kravle, går eller løber, springer rundt og deres bevægelser er det ene øjeblik stive og tunge og det næste øjeblik pludselig og uforudsigelige – de stirre – laver mærkelig ansigtsudtryk, for slet ikke at nævne de lyde de pludselig og uden varsel kan finde på at sige – bare fordi de har lyst.

Alt sammen for os voksne en naturlig og uskyldig børneadfærd, der kan opleves ganske usikkert og skræmmende for hunden.

Helt små børn, skal smage og bide i alting. Et bid i en hundepote, kan betyde at hunden vender sig om og bider for at forsvare sig, hvis den ikke kan komme væk.

Eksempel. Hos os har vi 2 drenge. Den ene er meget glad for dyr og har derfor også en adfærd som gør at han er rolig og velovervejet og kærlig når han vil nusse med vores Rottweiler.

Den anden dreng har ikke haft den mindste interesse for hunden og tænker slet ikke over hans bevægelser i relation med hunden.

Han er en meget aktiv og spontan dreng. Jeg bemærker pludselig at  hunden er begyndt at komme med et meget lavt men advarende knurren, når den yngste af drengene nærmere sig.

Jeg begynder at holde nøje øje med dem begge og bemærker at når drengen går forbi hunden, så har han for vane at bøje sig hurtigt frem mod hunde, med armene højt løftet over hovedet og råber BOOOOHHH!!!!!!
Det hele tager kun ganske få sekunder og drengen ikke så meget som rør hunde. Det sker når hunden blot sidder stille og kikker, spiser, hviler eller sover.

Nogen dage gør drenge det slet ikke, andre gange gør han det flere gange om dagen. Hunden har tydeligvis på et tidspunkt sovet dybt og er blevet så forskrækket over drengens pludselig adfærd, at den nu er på vagt hver gang han kommer forbi.

Det har igen udviklet sigt til at hunden nu er på vagt og mistænksom ved næsten ALLE børn i den alder, så den knurre advarende hver gang børn nærmere sig. Men det er børn naturligvis ikke opmærksom på, så de overskrider hundes grænse, ved ikke at respektere hundens knurren om ikke at komme tættere på.

Løsningen var at arbejde med adfærdsændring ved både barn og hund.

Barnet fik besked på at stoppe adfærden og gå stille og rolig forbi hunden hver gang. En adfærd som var lige så svær at fjerne ved drengen som det var at få hunden til at tro på det ikke sket igen.

Hver gang drengen gik forbi, stod jeg beroligende i nærheden af hunden og talte roligt til den, mens den fik godbidder. Drengen fik også lidt godbidder med til hunde, som han skulle give til hunden hver dag, når han kom hjem fra skole.

 

Vi indøvede også lege øvelser mellem hund og barn som indebar ros til drenge for den rigtige adfærd og godbidder til hunden for den ønskede adfærd..

 

Efter ugers intensivtræning, begyndte adfærden ved begge parter at ændre sig og i dag er drengen og hunden gode venner. Ja, selv drengens venner kan igen komme ind i huset uden at hunden straks bliver mistænksom.

Det er min helt klare holdning at børn og hunde aldrig skal efterlades uden voksenopsyn. En ganske uskyldig hændelse kan få katastrofale følger for såvel barn som hund og ikke kun efterlade fysiske mèn, men også psykiske mèn på livstid.

Børn kan få megen glæde af hunden i familien, når der arbejdes på den gensidige respekt hund og barn imellem.

Hunden bør betragtes som en del af familien og være med på tur med resten af familien, når det kan lade sig gøre.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.09 | 07:22

Min labrador på Ca 5mdr. Hopper op og bider, bliver "vild", springer rundt og river med poterne på vores krop. Det bliver meget værre, hvis vi siger nej og føj

...
15.09 | 16:19

Tak for din historie. Det er aldrig nemt når ens dyr er syge. Selv oplevet langt forløb med svamp, ringorm (ringorm.dk/ringorm-dyr). Puha det var strengt...

...
15.09 | 10:23

Jeg anbefaler at du giver den alt den tryghed og nærhed den har brug for, mens den restituere. God bedring til den. ❤️

...
15.09 | 09:36

Min Bichon Havanais tæve åp 14 mdr. er meget trist og vil helst være i sengen hele tiden after operation for 3 dage siden. Det gør mig usigelig ondt

...
Du kan lide denne side