Frygt / angst aggressivitet

Aggressivitet pga. frygt og angst

 

Aggression på grund af frygt er oftest kendetegnet ved at hunden er urolig og forsøger at undgå det den er bange for.

Det viser sig ofte ved at hunden udviser en underlegen holdning og holder hovedet sænket, ørene er lagt ned eller trukket tilbage.

Hundens mundvige er ”lange” og øjnene er ”små smalle sprækker”, halen er klemt ind mellem benene og måske helt op mod bugen, samtidig med at den i mere eller mindre grad kryber (gør sig lille) for at undgå det der gør den bange.

Er frygten meget slem, vil hundens krop ryste, den vil måske endda tisse på gulvet, og den vil trække vejret meget hurtigt og måske endda savle.

Ved frygtsomhed vil hunde også ofte dreje hoved væk for på den måde at undgå øjenkontakt, ligesom den vil fare sammen ved pludselige bevægelser og forsøge at flygte, hvis den kan komme væk.

Ved unge hunde vil den rejse børster på hele ryggen, mens mere erfarende hunde vil rejse børste på den bagerste del af ryggen. Hunden er i sådanne situationer naturligvis meget på vagt og agtpågivende overfor det der gør dem angste.

At udvise frygt er en primær reaktion overfor noget ukendt. Frygten vil forsvinde hvis det ukendte forsvinder, og i andre situationer vil frygten langsomt blive afløst af nysgerrighed, når hunden langsomt finder ud af at det ukendte ikke udgør en trussel for hunden.

Vores hunde kan være frygtsomme i mange forskellige situationer, men ens for dem alle er, at vores hunde enten går til angreb (især hvis de ikke kan komme væk) eller også forsøger de at gemme sig.

Uanset hvad, så er det i sådanne situationer meget svært at komme i kontakt med hunden og det kan derfor ofte være medvirkende til at skabe en konflikt. I sådanne situationer er det vigtigt at du øger afstanden til det hunden er bange for, indtil du igen kan få kontakten til hunden.

Medvirkende årsager til frygt hos vores hunde kan eksempelvis være: Fremmede mennesker både voksne og børn eller fremmede hunde eller andre dyr. Ligesom tordenvejr, fyrværkeri eller skud kan resultere i stor frygt hos hunden. Frygtsomhed hos vores hunde er et stort problem for hunden, og vi bør tage situationen alvorlig og finde ud af hvordan vi kan hjælpe hunden udover en sådan situation.

Det er naturligt for vores hunde, at reagere frygtsomt over for noget, som de ikke kender. Hvis hunden ikke frygtede for noget som helst, ville den ikke overleve ret længe. På den anden side ville den heller ikke overleve, hvis den frygtede alting. Det er derfor meget vigtigt for hunden at lære, hvad der er grund til frygte, og hvad den ikke skal være bange for. Denne indlæring er en nødvendig tilpasning til omgivelserne. Denne tilpasning sker lettest tidligt i livet (Se under hundens udviklingsfaser) og det skal helst vedligeholdes resten af livet.


Rottweiler hvalpen ligger sig helt om på ryggen for to fremmede schæferhunde, for at vise at den udemærket ved at det er de 2 schæferhunde der bestemmer.

Aggression pga. angst

Angst er nærmere en tilstand end en direkte reaktion. Når en hund er angst vil reaktionen aftage gradvist, sådan at forstå, at der kan gå mellem 15 minutter til 1 timer før hundens angst igen forsvinder.

En hunds angst er ofte begyndt med at hunden har oplevet et voldsomt traume eller også flere gange har oplevet noget meget ubehageligt i en bestemt situation. Hunden vil ikke kun reagere angst, når den igen møder den eller det, der var årsag til hundens ubehag, men tit vil den også reagere på bestemte ting, som optrådte i eller umiddelbart før den pågældende situation.

Et eksempel:
En hund var ude at gå med sin ejer og gravede huller i jorden, og stikker ved et tilfælde sit hoved ned i en jordhule fyldt med hvepse. Hvepsene bliver vrede og stak den lille hund adskillige gange på hele kroppen.
Hunden udviklede meget hurtig en allergisk reaktion, med kløe, hævelse og senere vejtrækningsproblemer og var faktisk ved at dø.

Heldigvis kom den hurtigt til dyrlægen og bliver behandlet.

Efterfølgende er det de næste 2 år svært for ejeren at få hunden med ud at gå tur, nogle dage er svære end andre.

Ved nærmere undersøgelse viser det sig at hunden reagere med angst for lyden af alle slags insekter, som den naturligvis forbinder med alle de stik den fik.

Et andet eksempel:
Hvis hunden tidligere har været udsat for noget meget ubehageligt hos dyrlægen, kan den således vise angst over for alle personer, der klædt i hvidt, eller når den kommer ind i dyrlægens venteværelse.

Et tredje eksempel:
Er en hvalp som skulle tilvænnes til at lave sin afføring udenfor i haven. På et tidspunkt, mens den går og snuser i haven, kommer der i det fjerne et voldsomt torden brag, som skræmmer hunden.

Efterfølgende oplever ejeren at der er tidspunkter hvor hunden nægter at gå ud i haven, men reagere med at ligge sig i sin kurv og trykker sig. Ved at føre dagbog over hændelse før og efter hunden har nægtet at gå ud i haven, viser der sig et mønstre på at hunden forbinder en fugtændring i luften, med det tordenbrag som den var udsat for, som hvalp og at den i disse situationer er angst for at gå ud i haven.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.09 | 13:06

Tak

...
20.09 | 07:22

Min labrador på Ca 5mdr. Hopper op og bider, bliver "vild", springer rundt og river med poterne på vores krop. Det bliver meget værre, hvis vi siger nej og føj

...
15.09 | 16:19

Tak for din historie. Det er aldrig nemt når ens dyr er syge. Selv oplevet langt forløb med svamp, ringorm (ringorm.dk/ringorm-dyr). Puha det var strengt...

...
15.09 | 10:23

Jeg anbefaler at du giver den alt den tryghed og nærhed den har brug for, mens den restituere. God bedring til den. ❤️

...
Du kan lide denne side