Smerte og sygdom

Aggressivitet pga. sygdom og smerter.

Aggression på grund af smerter er ofte kendetegnende ved at den aggressive adfærd forekommer periodevis. Vores hunde har en forholdsvis høj smertetærskel og det kan derfor være utroligt svært at se om de har smerter.

Vær derfor opmærksom på ydre tegn og adfærdsændringer som eksempelvis, om hunden går med halen hængende ned, om den halter, skyder ryg når den berøres, om den går passgang, holder hovedet i en anderledes stilling end normalt, om den har svært ved at finde hvile. Om den spiser, drikker mindre end den plejer.

Om den lægger sig et sted, for snart at rejse sig igen og lægge sig et andet sted flere gange efter hinanden, uden at finde ro.

Trækker den sig tilbage fra resten af familien og isolere sig og kan den finde på at knurrer eller angribe uden anledning.

Husk at det ikke altid at vi kan se på hunden om den er syg, men det er adfærdsændringen der kan indikere at vi skal være opmærksom på om hunden har smerte og søge dyrlæge.

Når hunde har ondt kan de ofte finde på at bide eller knurrer, når vi kommer for tæt på. Når vi prøver at hjælpe dem, kan det medføre, at smerten midlertidig forværres, og de bider i et forsøg på at hindre os. Der er ikke meget man kan gøre ved dette, bortset fra at forsøge at beskytte vores hund mod skader og sygdomme. – og det gør alle hundeejer jo alligevel.

Hvis hvalpen er vant til at du undersøger den, tager fat i den, børster og pusler med den, øges chancen for at den vil lade dig hjælp hvis den får ondt.

Eksempel:
Jeg havde engang en Belgisk hyrdehund som jeg var ude at gå tur med i skoven. Den løber ind mellem alle træerne og pludselig giver den kortvarigt et hyl fra sig som går gennem marv og ben. Hunden kommer ret hurtigt ud igen fra det lille skovkrat og sætter sig lige foran mig.

Det viser sig at hunden havde fået en lille gren ind i øjet, således at det hang fast mellem hud og øjenæble. Heldigvis havde jeg trænet alle tænkelige og utænkelige undersøgelsessituationer med hunden, så den fandt sig uden videre i at jeg trak ud i huden og forsigtigt trak den lille gren, som var fyldt med små modhager ud fra øjenkrogen, og da vi kom hjem kunne jeg rengøre øjet uden problemer.

Et andet eksempel; er en dag hvor jeg er ude at gå med min Rottweiler.

Vi bliver overrasket af en flok heste som er brudt ud af deres indhegning. Den ene hest stresser op og begynder at sparke ud efter hunden. På afstand ser jeg hvordan hunden bliver ramt af et kraftigt spark på den ene side af kæben, og på den ene hofte. Igen er jeg heldig med at jeg har trænet undersøgelsessituationer siden hunden var hvalp.

Hunden kommer hen til mig og sætter sig. Ved et løft i læben kan jeg se at dele af kæben er knust, flere tænder er slået ud og den ene hjørnetand som skulle sidde lodret, med den enen halvdel op i kæben og den anden halvdel nedad, var sparket vandret i munden på hunden og blev kun holdt fast af et lille stykke tandrod der ikke var blevet flænset mellem alt det knuste.

Efter dyrlægebesøg og et stort stykke kæbeparti og flere tænder fattigere, og ret mange sting i munden tager vi hjem igen.

Også her lader hunden mig uden problemer tjekke munden så jeg kan se hvordan det heler. På hoften har hunden fået en varig muskelskade, som den efterfølgende har haft behov for at få masseret jævnligt, også det finde den sig i, selv om den indimellem har store smerter.

Her lader hunde mig se tænder.

berøringsøvelser i startfasen kan være et tålmodighedsarbejde, men det lønner sig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.09 | 07:22

Min labrador på Ca 5mdr. Hopper op og bider, bliver "vild", springer rundt og river med poterne på vores krop. Det bliver meget værre, hvis vi siger nej og føj

...
15.09 | 16:19

Tak for din historie. Det er aldrig nemt når ens dyr er syge. Selv oplevet langt forløb med svamp, ringorm (ringorm.dk/ringorm-dyr). Puha det var strengt...

...
15.09 | 10:23

Jeg anbefaler at du giver den alt den tryghed og nærhed den har brug for, mens den restituere. God bedring til den. ❤️

...
15.09 | 09:36

Min Bichon Havanais tæve åp 14 mdr. er meget trist og vil helst være i sengen hele tiden after operation for 3 dage siden. Det gør mig usigelig ondt

...
Du kan lide denne side