Råd til eftersøgning

3 gange har jeg være udsat for, at mine hunde er forsvundet.

 

Første gang ;
var det af ren og skær bekymring for mine 2 dejlige hundes velbefindende, at jeg pga. massivt arbejdspres ikke var ret meget hjemme i en periode og derfor måtte vælge den nødløsning at få begge mine hunde passet og aktiveret hos et vennepar i den periode hvor jeg havde meget arbejde.

Ved overleveringen af begge mine hunde, ville venneparret, gå en tur i skoven med hundene og den ene hund Chivas stak af. (Om den ville hjem, eller det var fært, der skabte denne reaktion er uvist) men hunden var væk og kom ikke igen.

Med assistance fra venner og frivillige hjælpere fra den lokale hundeklub (BORDING DcH) som jeg trænede i og et intens eftersøgningsarbejde, lykkedes det at finde hunden ca. 2½ uge senere 40 km. hjemmefra.

(Læs om erfaring fra eftersøgningsarbejdet, længere nede)

 

Chivas

Anden gang ;
Var jeg ude at gå en lang tur med mine 2 hunde i et ukendt skovområde. Vi fulgte stisystemerne og begge hunde var i snor, da der pludselig og uden varsel midt på dagen lyder et højt skud tæt på os.

Min tæve Cludie, som var meget mange for skud, gik i panik og bakkede ganske enkelt ud af halsbåndet og løb alt hvad hun kunne. Inden jeg når at fatte hvad der skete, er hun over stok og sten, løbet ind i skoven og væk er hun.

Igen starter jeg det store eftersøgningsprogram og det lykkedes mig at finde hunden 3 døgn senere 25 km. væk fra det sted hvor hun forsvandt.

(Læs om erfaring fra eftersøgningsarbejdet, længere nede)

Cludie

Tredje gang ;
var min mand og jeg 3 måneder tidligere flyttet til en ny by. Vi havde i en periode haft travlt med renovering af ejendommen, som resulterede i en diskusprolaps, hvor jeg dels var indlagt på hospitalet og senere lå "lænket" til sengen herhjemme.

Jeg er den af os der med glæde går lange ture med vores hunde, og det er usikkert om mine lange periode som sengeliggende pga. sydom, var en medvirkende årsag til at begge hund derfor i et split sekund, så deres snit til at gå på opdagelse på eget initiativ pga. en åbenstående låge, eller nogen har lukket dem ud?

Suma sumarum, er at begge hunde, som var store hunde forsvandt sporløst på få minutter og trods intensiv eftersøgning i mange måneder, aldrig blev fundet igen. Uvisheden er stadig mærkbar hos os begge, selv her flere år efter.

Erfaring

Erfaringer fra mine eftersøgninger:

Det er som at finde en ”nål i en høstak” hvor skal man starte og hvor skal man ende?

 

PÅ STEDET

I de første 2 tilfælde er mine hunde forsvundet på et ukendt og fremmede sted.

I begge tilfælde valgte jeg at blive på stedet eller vedblive at vende tilbage til stedet, indtil jeg fik oplysninger om at hundene var set andetsteds.

Flere timer gik med at kalde og efterlade så meget duft af mig selv, ved at trampe rundt i skovbunden og ligge tøj, tæpper og lignende med min duft, samt mad og friskt vand.  

Desværre i begge tilfælde uden resultat.  Selv om jeg sov der om natten, var der ikke spor af hundene på det sted hvor de forsvandt fra. 

 

INFORMATION ER VIGTIGT:

I de 2 først tilfælde er det præcis information om hundens kendetegn der har givet bonus om hvor hunden befandt sig. + de oplysninger som folk i området kunne bidrage med.  

 

I først tilfælde med Chivas
var det en mail, jeg havde sendt rundt til alt og alle jeg kendte.

Et kvindeligt postbud havde på sin postrute set hunden ligge og hvile sig i vejkanten.

Observationstidspunktet var 18 timer efter og 30 km fra forsvindingsstedet. 

Jeg får desværre først beskeden 2 døgn efter at postbuddet har set hunden, (Altså 3 døgn efter at hunden er forsvundet) fordi hun ved et tilfælde blev bekendt med at det sandsynligvis drejer sig om en savnet hund.

Men det var en start og et håb.

 

I det andet tilfælde, er min tæve Cludie forsvundet i en skov i et område jeg ikke har det mindste kendskab til, så jeg vælger at kontakte den nærmeste skovridder og informere ham om situationen.

Jeg eftersender efter aftale, en mail med beskrivelse af hunden, billede og særlige kendetegn samt kaldenavn, og mit tlf. nummer + min mail adresse, som han er så venlig at videresender til de folk han ved befinder sig i området. 

 

3 dage senere og 25 km. væk fra forsvindingsstedet modtager jeg på min mobil tlf. et opkald fra en jæger, som på afstand står og observere hundens forsøg på at krydse en tæt trafikeret hovedvej, fordi den forskræmt forsøger at undslippe sig velmenende bilisters forsøg på at indfange den.

 

Jeg havde i min beskrivelse af hunden, skrevet at Cludie´s kendetegn var at hun var en smule større og breder end en ræv, men havde den samme røde farver og spidse snude – det var disse kendetegn der havde fanget den hjælpsomme jægers opmærksomhed.

 

I det tredje tilfælde
hjalp min erfaring desværre ikke min mand og jeg og vores 2 dejlige hunde blev desværre aldrig fundet.

 

MIT RÅD:

Det er meget svært at finde din hund alene.


OPLYSNINGER OM HUNDEN

Få oplysninger ud til så mange så muligt, så hurtigt som muligt, så du kan få hjælp fra andre til at lokalisere hunden.

Sørg derfor at bede om hjælp og rundsend alle de nødvendige oplysninger om hunden, samt dine egene kontaktoplysninger.

 

Der er mange dejlige mennesker derude, der gerne vil hjælpe.

 

Videresend derfor oplysninger om:

 

·        Hundens kaldenavn

·        Alder.

·        Særlige kendetegn.

·        Vellignende foto. (af hunden)

·        Hvornår og hvorfra er hunden forsvundet.

·        Tlf. - mail adr. samt navn på dem der skal kontaktes, hvis hundes ses, eller indfanges.

·        Andet som du syntes andre bør vide.

Husk at gøre det så kort og præcist som muligt. For mange unødvendige oplysninger kan være vildledende.

  
EFTERLYSNING / OPLYSNINGER  KAN GIVES TIL:

Politiet
(Efterlysning hos politiet gælder kun 14 dage til 1 mdr. af gangen - så husk at minde dem om at du har en efterlysning.  Yderlig skulle efterlysningen gerne være landsdækkende, men fungere sjældent mellem distrikterne - så jeg vil anbefale at du også kontakter nabodistrikter)



Dansk Hunderegister

Dansk Hunderegister
Lyngbyvej 11, 2100 København Ø
Tel :- 70 277 477(10-14) Fax : 3920 3938
E-mail : dansk@hunderegister.dk

(jeg har selv brugt Dansk Hunderegister - hvor jeg har orienteret dem om at hunden er efterlyst og evt. omregistring af ejerskab ikke må forekomme, uden ejers tilladelse)

Diverse  hjemmesider om hunde.

(Rigtig mange private hjemmesider om hunde, vil meget gerne hjælpe, så hold dig ikke tilbage for at kontakte dem for opslag af dine efterlysninger.)

Facebook
F.eks:

http://www.facebook.com/Efterlysningafdyr?sk=wall&filter=2

(Facebook er blevet et meget brugt medie, hvor din efterlysning kommer langt omkring og der er mange dejlige mennesker der gerne vil hjælpe.)


Dyreinternater
(Når du efterlyser din hund her, er du sikret at oplysningerne er landsdækkende på alle dyreinternater i DK.)

Skovfogden
Er din hund blevet væk i eller tæt på en skov er det en god ide, at kontakte skovens skovfogde. De vil gerne orienteres og kan ofte hjælpe med at bringe oplsyninger ud til andre som opholder sig i området.

Radio og TV. stationer
(Vær forberedt på at de lokale radio stationer vil kræve medlemsskab for at bringe en efterlysning)

Lokal aviser.
(Det koster penge at få en annonce i avisen)

Ugeblade.
(Visse ugeblade er i visse tilfælde interesseret i at bringe din historie)


EFTERSØGNINGEN:

Der er sikkert mange måde og meninger om hvordan man foretager en eftersøgningen, afhængig af den hjælp man kan få.

Jeg har ikke hørt om hvordan andre har grebet det an, så derfor kan jeg kun bidrage med min egen erfaring og kendskab til hundes adfærd i min egenskab af hundekonsulent.



 

VIGTIGT AT HUSKE:

Når en hund er kommet hjemmefra, så er det overlevelsesinstinktet der tager over.

Det vil sige at den er usikker og konstant på vagt, fordi den bevæger sig uden for sit territorium og derfor nødig tager kontakt til fremmed.

Den vil i sin søgen på at finde hjem først og fremmest sørge for at finde føde og steder hvor den kan hvile, så den har overskud til sin søgen.

Afhængig af hvad der har ført din hund hjemmefra eller på flugt, så vil dens adfærd i starten af dens løbetur være præget af enten:

Drift (pga. Løbetid?)

nysgerrighed (pga. understimulering i en tid?)

eller Panik pga. chok eller afsavn

og den vil således måske slet ikke tage kontakt til fremmede mennesker.


Når du modtager oplysninger om din hund

Når du forhåbentlig modtaget oplysninger om hvor hunden muligvis er set, kan du evt. anskaffe dig et kort over området og danne dig et overblik over hvordan eftersøgningen kan planlægges uden at skræmme hunden på yderlig flugt.

Du kan få overblik ved at bruge:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=google%20maps&source=web&cd=1&ved=0CCcQFjAA&url=http%3A%2F%2Fmaps.google.dk%2F&ei=slQiT67ODY6l-gaI07XLCA&usg=AFQjCNGJuYcFPA3kEcBxHmpVY25ldQP_8Q

Grunden til overblikket er, at de mennesker der bor i området, sikkert gerne vil hjælpe, men det kan være forstyrrende hvis 2-3- eller 4 personer (medhjælpere) kommer og banker på og spørg om det samme.

Så prøv at tilrettelægge eftersøgningen, så de mennesker der bor derude får lyst til at deltage og hjælpe med oplysninger.




Hvor langt løber hunden?


Det er velkendt at en hund, uden problemer kan tage en strækning på omkring 30 km på en time.
 
Dette blot for at oplyse dig om, at hunden kan befinde sig hvor som helst i en radius af 30 km. Før den måske gør stop første gang, for at finde vand, føde eller hvile.

Desværre ligner hunderacerne hinanden og ikke alle hunde er så heldige at have særlige kendetegn.

Derfor er det naturligt at der i din søgen efter en hund kan ske forvekslinger og komme oplysninger fra mennesker om andre hunde, der strejfer rundt i området som ikke er din.

KONTAKT TIL MENNESKER?

Når det går op for hunden at den ikke kan finde hjem, vil den afhængig af dens racetypiske adfærd og fortrolighed forsøge med stor forsigtighed at tage kontakt til fremmed.

Men da der er mennesker som enten ikke bryder sig om hunde eller decideret er bange for dem, så vil den opleve 2 ting.

·        At nogen snakker med den, men ikke ved at den er væk hjemmefra, og så lade den gå igen.

·        Andre (dem som ikke kan lide hunde eller er angste) Vil kaste ting efter den, råbe af den for at få den til at forsvinde.

·        Det vil sige, at du får 2 situationer hvor hunden måske søger hjælp og ikke får det og derfor meget hurtigt går over til at ændre adfærd, bliver mistænksom og vagtsom og ikke går hen til nogen, selv om de kalder på den ved navn.


Ejerens stemme og duft er vigtig.

Bedste mulighed er, at det er ejeren, der kalder og kommer tæt på hunden, alle andre skal holde sig på afstand og ikke skræmme hunden.

Dem der hjælper med at lede efter hunden, skal om muligt forholde sig observerende og holde øje med hunden på afstand og tilkalde ejeren.

Ejeren skal så vidt muligt selv komme og NÆRME SIG MEGT FORSIGTIGT, ved at kalde hundens navn, så den måske kan genkende stemme og duft og turde nærme sig.


VINDRETNING.

Et godt fingerpeg er at hunde ALTID, vil forsøge at bevæge sig imod vindretning, for at opfange dufte som den kender og som evt. kan føre den hjem.
 
Dette kan du som hundeejer bruge når du leder efter din hund. Hvis du har en fornemmelse af, at du er tæt på at finde den og har nogenlunde retningen på hvor den befinder sig, kan du lade vinden bære din duft videre til hunden, mens du nærmere dig. (Hvis det kan lade sig gøre)

jo længere tid hunden har været væk og du skal have held til at finde den, Kan det ikke nytte blot at køre eller gå rundt og kikke og råbe på den. Hunden (Hvis det er den) vil beskytte sig selv mod alt og være frygtsom og den vil stikke af, hvis den føler sig jaget og forstyrret.


Få fakta oplysninger fra beboerne i området - Tal med alle du møder.


Få lavet sedler (Mange sedler) Til uddeling i området.

Find det sted hvor hunden er set eller du tror den kan være og gå rundt og bank på døre for at tale med folk.

Få de præcises oplysninger om i hvilken retning hunden bevægede sig, og begynd så kronologisk sammen med dine hjælpere at finde ud af hvor I skal lede.

En hund der er blevet væk og befinder sig på et fremmed område, er både usikker og vagtsom, hvilket betyder at overlevelsesinstinktet vil være det dominerende træk.

Det vil sige at den vil søge væk fra evt. forstyrrelser, for at hvile og søge føde og komme til kræfter, indtil den igen har overskud til at forsøge at finde hjem.


Alternativt, hvis folk ikke er hjemme, lægge dokumentation i postkassen og håb på at der er nogen der kontakter jer med oplysninger.


Det du/ I skal vide er:

Om hunden er set i området?

På hvilket tidspunkt?

På hvilken vej?

 I hvilken retning gik hunden?

Så den sund og rask ud?

Har de set den ligge og sove?

Hvordan var dens tempo? 


Selv om folk ikke har set hunden, så spørg om:

Der er observeret unormal aktivitet i området?

Fx: har det været lyde om natten, som deres egen hund har reageret på?

Er der taget usædvanligt meget af fuglenes vildfoder, kattens mad end normal?


Led ikke efter hund på må og få, men spørg jer frem.

Hunden har behov for mad og meget hvile.

På den måde kan I få den indkredset, hvis det er den, uden at skræmme den.
 

Det er ovenstående oplysninger der kan hjælpe dig frem til hundens adfærd, vaner og evt. hvilesteder.

 

 

BRUG IKKE FREMMEDE HUNDE TIL EFTERSØGNINGEN.

Brug ikke fremmed hunde i eftersøgningen, da den bortkommende hund, kan være stresset og afkræftet og derfor gør alt for at undgå konflikter eller kontakt med hunde den ikke kender.

Dog vil jeg gøre enkelte undtagelser.

Jeg vil anbefale (hvis det er muligt)at bruge en hund, som er kendt særdeles godt af den forsvunden hund og som den er tryg ved.

Dels kan den velkendte duft og lyd, tiltrække den forsvundne hund, men du kan også være heldig, at den hund du har med, kan dufte sig frem til den forsvundne hund, fordi duften er velkendt.


En anden undtagelse, er hvis der er tale om erfaren hundefører, hvor hunden er oplært til eftersøgningsarbejde.

 

Held og lykke til jer alle.

jeg håber inderligt at det må lykkedes for jer.

Yvonne Steilman Therkelsen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Marianne Kampmann | Svar 29.08.2019 14.24

tusind tak for nogle fantastiske brugbare råd. (y)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.09 | 16:19

Tak for din historie. Det er aldrig nemt når ens dyr er syge. Selv oplevet langt forløb med svamp, ringorm (ringorm.dk/ringorm-dyr). Puha det var strengt...

...
15.09 | 10:23

Jeg anbefaler at du giver den alt den tryghed og nærhed den har brug for, mens den restituere. God bedring til den. ❤️

...
15.09 | 09:36

Min Bichon Havanais tæve åp 14 mdr. er meget trist og vil helst være i sengen hele tiden after operation for 3 dage siden. Det gør mig usigelig ondt

...
29.08 | 14:24

tusind tak for nogle fantastiske brugbare råd. (y)

...
Du kan lide denne side